Benitez: Spillerne takkede mig for skideballe

2. marts 2013 15:07 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Benitez: Spillerne takkede mig for skideballe
Billede mangler

Samtidig kritiserede Benitez også klubledelsen for at have udnævnt ham til ‘midlertidig manager’.

De kontroversielle udmeldinger bragte den spanske manager i massiv modvind, og det har på ingen måde gjort hans i forvejen anstrengte forhold til fansene bedre.

Forud for lørdagens kamp mod West Bromwich siger Chelsea-manageren dog, at han ikke fortryder sit udbrud – og at han har fået positive tilbagemeldinger fra spillerne, som ifølge Benitez har takket ham for hans opsang til både fans og bestyrelsen.

– Mange af spillerne har støttet mig og bedt mig om at fortsætte med at gøre mit arbejde. Jeg forsøgte at gøre det bedste for mit hold. Og det bedste for mit hold er, at der er en god stemning bag dem, og de kan føle opbakningen ligesom mod Napoli (i Champions League, red.) i sidste sæson og mod Arsenal (i januar, red.). De løb en ekstra mil i de kampe, så jeg forsøgte at forklare, at hvis vi holder sammen, så bliver det lettere. Spillerne ville nyde, at alle arbejdede hen mod det samme mål, siger Benitez og fortsætter:

– Jeg har ikke et problem med nogen her, med ejeren, bestyrelsen, spillerne eller sportsdirektøren. Jeg taler med ham hver dag og med bestyrelsen og ejeren, når de er her. Hvis vi kan holde sammen i de næste 11 kampe, så vil det (hans udbrud, red.) være positivt. Det var det, det handlede om. Jeg vil ikke være et forstyrrende element. Jeg forsøger at gøre det bedste for min klub. Vær ikke i tvivl om det. Jeg er en del af holdet. Jeg har brug for, at fansene står bag holdet, siger han.

Chelsea ligger aktuelt nummer fire i Premier League.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu