Berggreen: Der skal mere til, Michael!

25. februar 2013 20:14 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Berggreen: Der skal mere til, Michael!
Billede mangler

Store dele af fodboldverden jubler over Michael Laudrups triumf som manager for Swansea City, da holdet søndag vandt finalen i den såkaldt lille engelske pokal-turnering – Capital One Cup.

 

Adskillige eksperter mener, at Michael Laudrup med sejren er godt på vej til et træner-job i en af Europas største klubber. Både Real Madrid, FC Barcelona, Chelsea, Arsenal og Manchester City har været nævnt, selvom alle i skrivende stund har en træner/manager, der ikke er blevet fyret. Endnu i hvert fald.

Men Michael Laudrups tidligere holdkammerat på det danske fodboldlandshold, Klaus Berggreen, mener, at de eksperter skal spise brød til.

– .Der findes masser af trænere, der har vundet den engelske Liga Cup uden at være blevet tilbudt jobs i verdens største klubber. siger Klaus Berggreen til sporten.tv2.dk tilføjer den tidligere landsholdsspiller.- Jeg tror, der skal mere til end en sejr i den næststørste engelske pokalturnering, Specielt når vi snakker om Real Madrid og Barcelona. Han skal vise lidt mere kontinuitet. Men hvis han kan levere endnu en god præstation næste år og måske placere Swansea i den øverste halvdel af Premier League, vil det være noget helt andet. Desuden tror jeg også, at han selv vil foretrække at blive et år mere i Swansea, siger den tidligere danske landsholdsspiller.

Berggreen understreger, at det er flot, hvad Michael Laudrup indtil videre  har præsteret med Swansea-mandskabet. Og han kan meget vel forestille sig, at Michael Laudrup ender som træner i en af de store klubber.

– De store klubber er de mest boldbesiddende, og det er Michaels helt store speciale. Sådan var han selv som spiller, og sådan har han anlagt sin trænerstil. Det er han god til, og vil få mere succes med. Han skal ikke træne et hold, der kæmper for overlevelse. Det vil ikke fungere, siger Klaus Berggreen, der foruden det danske landshold optrådte for Lyngby, Pisa, AS Roma og Torino. Han var med til EM 1984, VM 1986 og EM 1988.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu