Berømt advokat skal redde skandalespindoktor

6. december 2011 15:16 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Berømt advokat skal redde skandalespindoktor
Billede mangler

Den for tiden mest omtalte spindoktor i dansk politik, Peter Arnfeldt, har nu hyret en af landets mest anerkendte forsvarsadvokater, Henrik Stagetorn.
Det bekræfter advokaten over for Newspaq.
“Det er for tidligt at sige, hvad mit arbejde kommer til at bestå af. Nu ser vi om politiet ønsker afhøring af Peter Arnfeldt, og så stiller vi op til det,” siger Henrik Stagtorn, som fortæller, at sagen er så ny, at han endnu ikke ved, om hans klient allerede har været til afhøringer.
Søndag landede Skats anklage mod Peter Arnfeldt på politiets bord, og tirsdag blev det officielt, at også Skatteministeriet har politianmeldt den tidligere spindoktor.
Ifølge Henrik Stagtorn har han fået spindoktoren som sin klient inden for de seneste par dage, og det er Arnfelt selv, der har valgt ham til at føre sin sag.
Henrik Stagetorn har blandt andet tidligere fungeret som forsvarer for den ene af de to tunesiske mænd, der i sin tid blev anklaget for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard, der stod bag den såkaldte Muhammed-tegning.
Ekstra Bladet skrev søndag, at spindoktoren for 14 måneder siden angiveligt ville røbe personfølsomme oplysninger til avisen i forbindelse med Helle Thorning-Schmidts skattesag.
Lige nu er det ved at blive behandlet, om Stagetorn kommer til at fungere som beskikket advokat i sagen. Bliver det tilfældet, betyder det, at hvis spindokotoren skulle vinde en eventuelt retssag, skal staten betale sagens omkostninger.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu