Besætningsmedlemmer: Alarmen gik sent i gang

19. januar 2012 14:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Besætningsmedlemmer: Alarmen gik sent i gang
Billede mangler

Der gik længe, før alarmen på Costa Concordia gik i gang, fortæller indiske besætningsmedlemmer til AP. Og de havde ingen idé om katastrofens omgang, før skibet begyndte at kæntre.
De fire besætningsmedlemmer er blandt de første af i alt 202 indiske besætningsmedlemmer, der var om bord på Costa Concordia.
Alarmen gik først i gang, da skibet begyndte at kæntre, og vand begyndte at fosse ind, fortæller tjeneren Mukesh Kumar til AP.
Heller ikke i skibets køkken var de klar over, hvor galt det var gået.
“Skibede rystede i et stykke tid, og servicen begyndte at falde ned. Folk gik i panik. Derefter kaldte kaptajnen og sagde, at alt var under kontrol, og at det var en elektrisk fejl. Og så faldt folk til ro,” siger køkkenmedarbejderen Kandari Surjan Singh.
Kaptajnen på skibet, Francesco Schettino, sidder i husarrest. I alt 11 personer er døde i ulykken.Associated Press

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu