Betjent sparket i hovedet ved slagsmål

16. juli 2017 10:27 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

En betjent blev væltet omkuld og sparket i hovedet. En person er anholdt.

Betjent sparket i hovedet ved slagsmål
En betjent blev væltet omkuld og sparket i hovedet. En person er anholdt. Foto: Google Streetview.

En politibetjent i København blev natten til søndag sparket i hovedet.

Københavns Politi fik klokken 03.51 anmeldelse om et større slagsmål ud for Amager Strandvej 22:

– Da den første patrulje lander derude, er der ikke rigtig nogen personer tilbage. Men der dukker en person op, der vælter betjenten omkuld. Mens betjenten ligger på jorden, bliver han sparket i hovedet, fortæller vagtchef hos Københavns Politi, Henrik Brix, til Newsbreak.dk.

Gerningsmand anholdt

En ung mand blev anholdt. Han er nu sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.

Han fremstilles senere søndag i Dommervagten.

Betjenten, der blev sparket i hovedet, er angiveligt sluppet heldigt:

– Han er slap umiddelbart uden alvorlige skader, konstaterer Henrik Brix.

Hvad motivet til det anmeldte slagsmål og senere volden er, står hen i det uvisse.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu