Betjente reddede kvinde ud af brændende lejlighed på Utterslevgård Vej i København

23. juli 2012 21:26 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Betjente reddede kvinde ud af brændende lejlighed på Utterslevgård Vej i København
Billede mangler

To betjente reddede mandag aften en ældre kvinde ud af en brændende lejlighed på Utterslevgård Vej i Københavns Norvest-kvarter.
 
Det var kort efter klokken 19 mandag aften, at brandalarmen gik. I en lejlighed på Utterslevgård Vej i Københavns Nordvest-kvarter var der opstået brand i en ovn. Lejlighedens beboer – en ældre kvinde – var inde i lejligheden da politiet som de første ankom til branden. To betjente reddede kvinden ud af lejligheden.
 
– Der var gået ild i en ovn, muligvis en mikrobølgeovn, der var placeret over komfuret. Heldigvis lykkedes det betjentene at få kvinden ud i en fart, siger vagthavende hos brandvæsenet til ekstrabladet.dk.
 
De implicerede blev på stedet undersøgt for røgforgiftning. Men ifølge den vagthavendes oplysninger blev ingen sendt videre til sygehuset.
 
Branden kom hurtigt under kontrol da brandvæsnet ankom. Der var dog en del røgudvikling fra branden.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu