Bevæbnede mænd bortfører syv udlændinge i Nigeria

17. februar 2013 13:35 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Bevæbnede mænd bortfører syv udlændinge i Nigeria
Billede mangler

NIGERIA: Syv udlændinge i det nordlige Nigeria er ifølge politiet blevet bortført af bevæbnede mænd. Bortførerne stormede tidligt søndag et beboelsesområde, der hører til et bygningsfirma i byen Jama’are i delstaten Bauchi. Det skriver Reuters.

 

Selv om politiet har bekræftet angrebet og bortførelserne, vil politichefen ikke oplyse nationaliteten på fangerne.

Det vil til gengæld to sikkerhedskilder, som fortæller til Reuters, at det drejer sig om en brite, en italiener, en græker og flere end én libanesisk arbejder.

Italiens udenrigsministerium har bekræftet, at en italiener er blandt de tilfangetagne.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu