Bevæbning af syriske oprørere splitter Europa

15. marts 2013 23:44 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Bevæbning af syriske oprørere splitter Europa
Billede mangler

BRUXELLES: Syrien var slet ikke på dagsordenen på EUs økonomiske topmøde i går og i forgårs. Men fra den franske præsident Francois Hollande og den britiske premierminister David Cameron ankom, torsdag, til de tog af sted igen fredag, havde de ikke kun lanceret et forslag om våbenleverancer til Syriens oprørere, de havde også skabt splittelse i EU-landene, skriver Berlingske.

 

»Vores mål er at overbevise vores partnere inden udgangen af maj,« sagde Francois Hollande, der ikke ville udelukke, at Frankrig kunne ende med at bevæbne oprørerne alene og understregede, at »politiske løsninger har fejlet«, og at »Frankrig er klar til at tage sit ansvar«.

Storbritannien ser et opgør med våben-embargoen som en anerkendelse af oprørerne, men han går ikke så langt som Hollande.

»Som tingene står i dag, siger jeg ikke, at Storbritannien faktisk vil levere våben til oprørsgrupper. Hvad vi vil gøre, er at arbejde med dem og prøve at sørge for, at de gør det rigtige;« lød det fra premierministeren.

Kun Slovenien støtter åbent Frankrigs og Storbritanniens krav. Holland, Belgien, Østrig og Tyskland var skeptiske eller modstandere under mødet.

»Vi mener ikke, at våbenleverancer vil bidrage til en løsning,« sagde den østrigske kansler, Werner Faymann.

Dermed er Østrig på linje med Lakhdar Brahimi, særlig udsending til Syrien for FN og Den Arabiske Liga, der i mandags under et møde med EUs udenrigsministre i Bruxelles opfordrede dem til at fastholde en våbenembargo.

Uden at blande sig i EUs interne affærer støtter USA det fransk-britiske synspunkt. Det sagde Victoria Nuland, talskvinde for udenrigsministeriet i går.

»Vi ser bestemt gerne, at så mange regeringer som muligt yder en passende støtte til den syriske oppositions koalition,« sagde hun.

Under EU og USAs sanktioner er det syriske regimes økonomi brudt mere eller mindre sammen. Men med våbenleverancer fra Rusland står styret stadig stærkt over for oprørerne. Kun de islamistiske oprørsgrupper er nogenlunde velforsynede med våben, som de får fra Iran.

De nuværende EU-sanktioner mod Syrien udløber 31. maj. Britiske medier citerer Cameron for, at sige, at hvis ikke der i de kommende sanktioner er sikret mulighed for at levere våben til oprørerne, så kan Storbritannien nedlægge veto. Og så vil EU stå helt uden sanktioner mod Assad.

Danmark har hidtil været klar modstander af våbenleverancer til Syrien. Ved flere lejligheder har udenrigsminister Villy Søvndal understreget, at der er brug for færre – ikke flere våben i landet. Synspunktet fastholdes af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der dog også understreger dilemmaet:

»Det er svært at ophæve våbenembargoen, det er også svært at lade være. You are damned if you do and you are damned if you don’t,« sagde statsministeren efter mødet.

Hun understregede Danmarks interesse i en fælles EU-politik men sagde også, at »det her er ikke noget, der er mejslet i sten«.

Peter Seeberg, lektor og mellemøst-ekspert på Syddansk Universitet er netop hjemvendt fra Jordan, hvorfra han har fulgt sanktionernes effekt i Syrien.

»Sanktionerne har bragt den offentlige økonomi i knæ og tvunget erhvervslivet på lavblus. Bankerne er underdrejede, og præsidentens rige vennekreds er hårdt ramt. De fleste velhavende syrere er flygtet. Man kan sige, at sanktionerne har haft den tiltænkte effekt. Problemet er bare, at sanktionerne ikke har drevet Assad fra magten. Måske kan våbenstøtte til oprørerne få læsset til at tippe, når nu ingen ønsker at intervenere,« siger Peter Seeberg, der dog forudser, at der ikke vil være styr på våbnene efter Assads fald.

Den tvivl afviste præsident Hollande.

»Vi har forsikringer om, at de kan kontrollere disse våben«. »

Professor Michael Brzoska, direktør ved Institut for Fredsforskning- og Sikkerhedspolitik ved universitetet i Hamburg tvivler på forslaget:

»Formentlig vil situationen eskalere uden at føre til en sejr for rebellerne. Begge sider er stærke nok til at opretholde en længere konflikt. Flere våben til rebellerne vil formentlig føre til, at regeringssiden vil forsøge at få flere våben, og da der ikke er nogen FN-embargo, ville det også være muligt for Rusland at levere flere våben til Syrien.«

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu