Beyoncé kommer til Danmark

4. februar 2013 09:53 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Beyoncé kommer til Danmark
Billede mangler

Den amerikanske sangerinde og verdensstjerne Beyoncé kommer til Danmark for at give koncert i Forum i København den 27. maj. Koncerten er en del af Beyoncés verdensturné The Mrs. Carter Show World Tour.

 

Beyoncé brød igennem på den internationale musikscene som medlem af trioen Destiny’s Child, men siden 2003 har hun haft succes med sin solokarriere. I år sang hun ved Barack Obamas indsættelsesceremoni, ligesom hun også stod for det legendariske show i pausen ved Super Bowl i USA natten til mandag.

Når Beyoncé indtager scenen i Danmark er det med nye sange fra et endnu ukendt femte album. Her samarbejder hun med andre kendte kunstnere som Justin Timberlake, Timbaland, Pharrell Williams, Azealia Banks og Miguel.

Sidste gang Beyoncé gæstede Danmark var i 2009, da hun gav koncert i Herning. Billetterne til koncerten i Forum bliver sat til salg på mandag 11. februar klokken 10.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu