BIF: Henrik Jensen fyret – Auri tager over

24. oktober 2011 21:33 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
BIF: Henrik Jensen fyret – Auri tager over
Billede mangler

Henrik Jensen er fortid som cheftræner i Brøndby. I stedet overtager HB Køge-træner Auri Skarbalius, omgående ansvaret for holdet frem til nytår.
 
Brøndby IF fyrede mandag formiddag cheftræner Henrik Jensen efter søndagens 1-2 nederlag til Silkeborg. Kort tid efter blev det på et pressemøde meddelt at Auri Skarbalius med øjeblikkelig virkning overtager jobbet som cheftræner frem til nytår. Auri Skarbalius skulle efter planen være tiltrådt som assistenttræner 1. januar, men rykker altså tilbage til sin tidligere klub lidt tidligere end forventet.
 
Auro Skarbalius repræsenterede Brøndby i 10 år som aktiv. Han erstattes i Køge af Tommy Møller Nielsen, der allerede var kørt i stilling som Skarbalius’ afløser.
Henrik Jensen tiltrådte i Brøndby i marts 2010. På det tidspunkt havde klubben netop fyret kent Nielsen som cheftræner på grund af for dårlige resultater.
De manglende resultater er imidlertid fortsat. Således er Brøndby lige nu nummer ti i Superligaen – kun fire point over nedrykningsstregen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu