Bilbombe dræber mindst én i Somalias hovedstad

17. februar 2013 00:04 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 

SOMALIA: En bilbombe eksploderede lørdag uden for en restaurant i Somalias hovedstad, Mogadishu, og dræbte mindst én person og sårede to andre, oplyser en politikilde til AP ifølge Al Jazeera.

 

Mohamed Hassan, en lokal politibetjent, fortæller, at eksplosionen fandt sted på en parkeringsplads foran en populær restaurant i området Lido, der ofte frekventeres af somaliske embedsmænd og lokale indbyggere.

Ingen har endnu påtaget sig ansvaret for angrebet, men grupper med forbindelse til al-Qaeda har i de seneste måneder udført en række angreb i hovedstaden, oplyser AP ifølge Al Jazeera.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu