Bilist dræbt i sammenstød med lastbil

9. april 2013 07:40 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Bilist dræbt i sammenstød med lastbil
Billede mangler

En person blev dræbt natten til tirsdag i en trafikulykke på Fyn, skriver bt.dk. Ulykken skete klokken 04.42 på Middelfartvej ved Vissenbjerg, hvor en føreren af en bil mistede livet ved et sammenstød med en lastbil.

 

»Af ukendte årsager kom bilen over i den modsatte kørebane og kørte frontalt ind i en lastbil. Føreren af personbilen blev dræbt på stedet, men lastbilchaufføren slap uskadt,« fortæller Hans Frederiksen, der er vagtchef ved Fyns Politi, til bt.dk.

Familie og pårørende til den dræbte er endnu ikke underrettet, og politiet vil derfor endnu ikke afgive flere oplysninger om vedkommende. Politiet kender endnu ikke årsagen til ulykken, men teknikere er ved at undersøge ulykkesstedet.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu