Bilist kørte 75 meter ud i Roskilde Fjord

24. juli 2012 13:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Bilist kørte 75 meter ud i Roskilde Fjord
Billede mangler

Det var formentligt euforiserende stoffer, som gjorde, at en bilist mandag aften havnede langt ude i Roskilde Fjord.
Ifølge politiet var den omtågede mand bag rattet formentligt påvirket af narko ved uheldet, der fandt sted ved Kronprins Frederiks Bro, som forbinder Frederikssund med Hornsherred på den anden side af fjorden.
Historien melder ikke noget om de nærmere omstændigheder, men sikkert er det, at den unge mand bag rattet nåede omkring 75 meter ud i fjorden, før bilen gik i stå.
Vandstanden var dog meget lav på stedet – kun omkring 60 centimeter – og han formåede selv at komme ud af kabinen.
Politiet modtog anmeldelsen om fjord-uheldet kort før klokken 22.
En patrulje rykkede ud og anholdt bilisten – en 25-årig mand fra Roskilde – der blevet taget med på politistationen for at få fastlagt, om han havde taget narkotika eller ej.
Den uheldsramte bil blev senere trukket op af fjordvandet og kørt til opbevaring, oplyser Nordsjællands Politi i sin døgnrapport.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu