Bilist slap fra togulykke med knubs

26. februar 2013 21:04 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Bilist slap fra togulykke med knubs
Billede mangler

Føreren af den personbil, der tirsdag eftermiddag blev ramt af et tog i jernbaneoverskæringen ved Byåsen 25 i Munkerup i Nordsjælland, slap fra ulykken med en brækket ankel og nogle knubs, oplyser Nordsjællands Politi.

 

»Han har brækket sin ene ankel og fået nogle knubs, så han er sluppet meget billigt,« siger Ulrik Linden, vagtchef hos Nordsjællands Politi, til Berlingske Nyhedsbureau.

Kollisionen skete kort før klokken 15, og bilen blev ifølge Nordsjællands Politi skubbet 30-40 meter frem ved sammenstødet. Den mandlige passager blev efterfølgende bragt til Rigshospitalet, hvor man kunne konstatere, at der ikke var sket noget alvorligt med ham.

Politiet undersøger nu sagen nærmere, herunder om bommene ved jernbaneskæringen har virket.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu