Bilist tævet og frarøvet sin bil i Viborg

22. maj 2012 10:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Bilist tævet og frarøvet sin bil i Viborg
Billede mangler

Tre mænd overfaldt mand i Viborg, da de ville have hans bil. De blev anholdt kort efter af politiet.
 
En bilist i Viborg blev tirsdag morgen udsat for en barsk oplevelse, da tre mænd overfaldt ham og tog bilen fra ham.
– Gennem det nedrullede vindue sagde de, at han skulle stige ud af bilen. Da han ikke ville det, fik han knytnæveslag i ansigtet og blev trukket ud af bilen, fortæller politiets vagtchef Carsten Henriksen.
 
Røveriet skete omkring klokken kvart i fem om morgenen.
 
Manden blev efterladt på jorden, mens de tre røvere stak af med bilen. Han fik dog slået alarm så hurtigt, at politiet kunne sikre, at de kun fik en ganske kort køretur.
 
– Vi var hurtigt på stedet og fik lukket indfaldsvejene, så de løb i armene på os, fortæller vagtchefen.
 
Historien melder indtil videre ikke noget om, hvorfor trekløveret så desperat havde brug for en kørelejlighed.
 
De fire sidder nu anholdt, og politiets jurister skal vurdere, om der er baggrund for at fremstille dem i grundlovsforhør.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu