Bilister skal passe på: Nu går politiet på jagt efter dette

18. august 2017 13:51 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Kører du for stærkt? Så er her endnu en god grund til at lette på speederen!

Bilister skal passe på: Nu går politiet på jagt efter dette
Arkivfoto.

I den kommende uge er landets politikredse ekstra opmærksomme mod fartsyndere på landevejene. Det sker som et led i en målrettet indsats mod hastigheds-overtrædelser i en fælleseuropæisk hastighedskontrol. Samtidig fortsætter politiet den målrettede indsats på skolevejene i forbindelse med skolestart. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Baggrunden for at politiet går på jagt efter fartsyndere på landevejene er, at selv om antallet af alvorlige trafikulykker fortsat falder i Danmark, er der stadig for mange bilister, der kører alt for hurtigt. Der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne.

Og der køres især for stærkt på landevejene. Ifølge Vejdirektoratets hastighedsbarometer kører flere end halvdelen af trafikanterne over den tilladte grænse på disse veje. Det er også der, de fleste alvorlige ulykker sker.

Den særlige fokus på landevejene sker fra mandag den 21. august til og med søndag den 27. august.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu