Blachman: Ida er en Ferrari

22. marts 2012 17:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Blachman: Ida er en Ferrari
Billede mangler

Musik vurderes objektivt, ifølge jazzmusikeren, komponisten og produceren Thomas Blachman.
Han er ikke i tvivl om, at Ida leverer den bedste musik i talentprogrammet X Factor, der i morgen holder finale i Herning.
“Ida er indlysende oplagt et stortalent. De andre har vi på en måde set før,” siger han til Newspaq.
Han pointerer dog, at han ikke vil kritisere nogen, og at han ikke siger, at de to andre finalister ikke har fortjent at stå i finalen. Ida er bare noget særligt.
“Hun er en Ferrari, ikke. Og så har vi en Folkevogn og en Volvo,” lyder det.
Sveinur er Folkevognen, mens Line er Volvoen.
“Og Folkevognen er en god bil. Jeg er ikke sur på nogen. Jeg er bare meget afhængig af pitch og rytmik og nærvær. Han er lidt for meget en sød dreng, Sveinur,” forklarer Blachman.
Med hensyn til sin egen rolle som mentor i X Factor fortryder den 48-årige musiker ikke noget.
“Jeg tror ikke, jeg kunne have gjort mere for at få mine i finalen. Ikke med god samvittighed,” siger han.
Han fortæller, at han er ligeglad med at vinde. Det vigtigste for ham er musikken i programmet.
“Mit instinkt er ikke at vinde på det der lavpraktiske plan. Det er at vinde på den rigtige måde,” lyder det fra Blachman.
Han mener, at hans opgave har været at få så meget musik ind i programmet som muligt, og at der er en forskel på hvor langt man kommer, og hvor god musik man leverer.
Der er god musik, og der er dårlig musik, som han siger.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu