Blufærdighedskrænkelse: Skoleleder sigtes i sex-sag

13. marts 2012 05:49 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Blufærdighedskrænkelse: Skoleleder sigtes i sex-sag
Billede mangler

En ny sexsag med en friskoleleder i Sønderjylland er under opsejling efter at en friskoleleder i grænselandet netop er blevet sigtet efter paragraffen om blufærdighedskrænkelse.
 
Sigtelsen kommer kun en uge efter at en 53-årig sønderjysk friskoleleder fra Grænselandets Friskole blev idømt ni måneders fængsel for at have befølt og filmet to piger, der i dag er 11 år.
 
Det er sparsomt med oplysninger i den nye blufærdighedskrænkelses-sag men sektionsleder hos lokalpolitiet i Sønderborg, Svend Erik Lassen, bekræfter sagen over for bt.dk.
”Det er korrekt, at vi har en sag om blufærdighedskrænkelse mod en skoleleder, som vi efterforsker for tiden. Derudover vil jeg ikke sige mere, da vi stadig er ved at efterforske den. Blot at anmeldelsen handler om en konkret handling”, siger Svend Erik Lassen.
 
BT kontaktede mandag skolelederen, der smækkede røret på.
 
Friskolens bestyrelse er ifølge avisen ikke bekendt med sagen. Foreholdt, at der er en konkret sag siger friskolens bestyrelsesformand til avisen:
”Det er ikke en sag, som jeg er bekendt med og derfor har jeg ingen kommentarer. Jeg vil tro, at vi som bestyrelse bliver kontaktet, hvis det er sådan en alvorlig sag.”

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu