Bødskov overvejer lovændring efter futtogsdom

25. januar 2012 19:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Bødskov overvejer lovændring efter futtogsdom
Billede mangler

Timer i såkaldt “futtog” på fortorvet. Politiets masseanholdelser af demonstranter under klimatopmødet i 2009 er i dag blevet dømt ulovlige ved Østre Landsret. Men justitsminister Morten Bødskov (S) er ikke sikker på, at han vil lave en lovændring på baggrund af dagens dom. Han tager dog dommen til efterretning, og vil se på, om der skal ske ændringer.
“Mit udgangspunkt er, at reglerne i politiloven afspejler en rimelig afvejning mellem hensynet til politiets opgave med at forebygge uroligheder og borgernes retssikkerhed. Politiloven blev i 2004 vedtaget med et meget bredt flertal i Folketinget. Allerede derfor synes jeg, at eventuelle ændringer af loven må kræve grundige overvejelser,” skriver Bødskov i en pressemeddelelse, og fortsætter:
“Vi vil selvfølgelig nu læse dommen omhyggeligt, og et flertal henover midten har som bekendt for nylig indgået en aftale om en bedre balance i rets- og udlændingepolitikken. Her gav vi hinanden håndslag på, at der i forlængelse af dommen i sagen skal tages en grundig drøftelse af, om der bl.a. i lyset af hensynet til forsamlingsfriheden kan være anledning til at overveje ændringer af reglerne på området. Disse drøftelser ser jeg frem til at deltage i.”
250 personer fra Danmark, Sverige, Storbritannien og Frankrig var udsat for ulovlige frihedsberøvelser. Dagens dom var en stadfæstelse af dommen fra 2010 i Københavns Byret.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu