Børn satte ild til kolonihaver

29. februar 2012 08:57 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Børn satte ild til kolonihaver
Billede mangler

Tirsdag aften var en lille bande på tre små drenge på spil i en kolonihaveforening i den vestlige del af Aarhus.

 
De tre drenge er kun 12 år gamle og brød ind i flere kolonihaver i haveforeningen Trillegården. Her udøvede de hærværk mod husene og flere steder satte de også ild til dem.
Østjyllands Politi har allerede fanget de tre ildspåsættere. Drengene har været til afhøring på politistationen om deres ugerninger over natten, skriver bt.dk.
Den ene af de tre er løsladt igen, mens de to andre må vente lidt endnu på at smage friheden. Man forventer at alle er løsladt i løbet af onsdagen.
Da ballademagerne kun er børn, bliver det ikke politiet, der skal tage sig af at straffe dem.
“Nu ser de sociale myndigheder på, hvad der skal ske med dem,” oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi.
Kilde: bt.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu