Boligejere sparer 4000 om året

27. august 2012 09:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Boligejere sparer 4000 om året
Billede mangler

Renteudgiften når nyt historisk lavpunkt – der er 4000 kroner at spare om året på grund af de lkave renter.
 
Godt nok barsler regeringen med en finanslov, der kommer til at koste lidt for boligejerne. Men holder man det op mod de meget lave renter, som boligejerne i denne tid betaler, er der stadig penge at hente.
 
Nye tal fra Realkreditrådet viser, at de historisk lave renter i gennemsnit sparer boligejerne for 340 kroner om måneden – lige godt 4.000 kroner om året.
 
I juli var den effektive rentesats inkl. bidrag for alle låntyper 3,2 pct. For realkreditlån med en løbetid på under 1 år er den effektive rentesats inkl. bidrag på 1,5 pct. Det er næsten en halvering i forhold til sidste år.
 
”For Danmarks ca. 1,6 mio. boligejere betyder de lave renter, at der betales ca. 340 kr. mindre i renteudgifter om måneden i forhold til juli 2011. Det er en rentebesparelse på ca. 4.000 kr. om året for hver boligejer,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
I dag betaler hver boligejer ca. 2.400 kr. i renteudgifter om måneden. Det er det laveste niveau siden 2005.
 
”Usikkerhed om den økonomiske udvikling i Sydeuropa skaber efterspørgsel efter danske realkreditobligationer, og det giver lave renter, som gavner boligejernes økonomi,” fortsætter Ane Arnth Jensen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu