Boligsiden.dk: Boligsalget går bedre end forventet

27. december 2011 09:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Boligsiden.dk: Boligsalget går bedre end forventet
Billede mangler

Boligsalget for 2011 er bedre end forventet. Nye tal fra boligsiden.dk viser, at salget for i år ligger på niveau mellem 2009 og 2010.
 
Ifølge Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk, blev der til og med november måned handlet knap 60.000 boliger.
”Til og med november – som er den seneste måned med salgsindberetninger fra landets ejendomsmæglere – er der handlet knap 60.000 boliger og grunde i år. Vores beregninger viser skønsmæssigt, at det samlede antal bolighandler for hele 2011 ender på et niveau, der ligger omkring fem procent under sidste års boligsalg,” siger Birgit Daetz.
 
Antallet af bolighandler begyndte helt normalt i 2011. I årets første måneder var der et stigende antal handler. I april tog det imidlertid et dyk – og blev på et lavt niveau helt frem til først i september.
”Salget blev nede på et stabilt, men lavt niveau helt frem til folketingsvalget i september. Det kan der naturligvis være flere grunde til, men man kan have en formodning om, at en af de væsentlige årsager er diskussionerne om boligpakken,” siger Birgit Daetz.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu