Bolt løber 400 meter på Jamaica

23. februar 2013 19:39 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Bolt løber 400 meter på Jamaica
Billede mangler

Verdens hurtigste mand har tidligere flirtet med ideen om at bytte 100 meter og 200 meter ud med en seriøs satsning 400 meter. Men Usain Bolt har også fastslået, at han foreløbig koncentrerer sig om de to discipliner han hidtil har domineret.

 

Men hjemme i Jamaica kan han stadig overtales til at stille op i konkurrence på den lange distance. Således er han lørdag med sin lokale klub til start ved stævnet Gibson Relays, hvor der også er konkurrencer for lokale skolehold.

Her har han løbet sidsteturen på 4×400 meter, og Bolt har med sit hold Racers Lions vundet det indledende heat i 3.06,72, og han er håndstoppet til at have løbet 45,7 på sin runde.

Det ser dog ud til, at han synes, at turen hele banen rundt er temmelig lang.

– Tilbage til at gøre det, som jeg gør bedst… 4×400 meter stafet indledende heat.

– Takker hver dag for at jeg er en sprinter. LOL, skriver Bolt på twitter.

På facebook har han givet udtryk for, at han accepterer 400 meter-stafetten som en del af hans træners store ‘master plan’ for sæsonen.

Nu venter finalen, der løbes natten til søndag dansk tid, hvor han formentlig kommer til at løbe endnu hurtigere. Således har Bolt også tidligere været med på stafetholdet ved det samme stævne, og her har han løbet under 44 sekunder.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu