Bombe blæste døre ind i Aarhus-opgang

5. januar 2012 11:57 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Bombe blæste døre ind i Aarhus-opgang
Billede mangler

En kraftig krysantemumbombe blev onsdag aften udløst i en beboelsesejendom i det vestlige Aarhus.
En eller flere ukendte gerningsmænd placerede bomben mellem hoveddøren og kælderindgangen i kælderen. Eksplosionen kunne mærkes i hele bygningen.
“Der lyder et kæmpe brag, og min hoveddør kommer flyvende ind gennem lejligheden, samtidig med der kommer en sort trykbølge af røg ind gennem lejligheden, fortæller Palle Børsdal til TV 2 Østjylland.
Han var hjemme på Hasle Centervej 235, da bomben sprængte.
Fra 1. til 7. sal blev døre trykket ind som i Palle Børsdals lejlighed. Også vinduer blev knust af det store brag. Også to massive branddøre af stål blev blæst ind.
Østjyllands Politi betegner hændelsen som “groft hærværk” og hører gerne fra borgere, som har informationer til sagen.
Trods de omfattende ødelæggelser kom ingen mennesker noget til.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu