Bombe dræber 10 på populær café i Irak

26. april 2012 22:43 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Bombe dræber 10 på populær café i Irak
Billede mangler

Mindst 10 mennesker blev dræbt og 15 blev såret, da en selvmordsbilbombe torsdag eksploderede
ved en populær café i den urolige irakiske Diyala provins, siger sikkerhedskilder.
Eksplosionen skete i en overvejende sunnimuslimsk landsby i udkanten af Baquba i det centrale Irak.
En bombe eksploderede inde i caféen, da døde og sårede blev båret ud.
Volden er faldet markant i Irak i forhold til 2006 og 2007, men angreb fortsætter stadig mange steder i landet. I marts blev 112 irakere dræbt, viser regeringens opgørelser.
Også Nigeria blev ramt af et voldsomt bombeangreb.
En eksplosion på en avisredaktion i Nigerias hovedstad Abuja tirsdag viser sig at være et selvmordsangreb, der har kostet mindst tre mennesker livet, siger chefredaktøren for avisen ThisDay.
– Selvmordsbomberen kom i en Jeep. Sikkerhedsfolk åbnede porten, så fyren kunne køre igennem og smadre ind i bygningen og lade bomben detonere, siger Olusegun Adeniya til journalister på gerningsstedet.
De to vagter, en medarbejder og bombemanden blev dræbt ved eksplosionen. Ifølge Adeniya blev syv medarbejdere såret.
– Heldigvis ligger redaktionen et stykke fra bagsiden af bygningen, så alle redaktionelle medarbejder er i sikkerhed, tilføjer han.
Den privatejede avis er en af Nigerias mest prominente og indflydelsesrige. Den har hovedsæde i den økonomiske hovedstad, Lagos, men har også en stor redaktion i hovedstaden Abuja.
Omtrent samtidig sprængtes er fire andre personer blevet dræbt, da en anden bombe i den nordligt beliggende by Kaduna blev bragt til sprængning. Målet var et bygningskompleks, hvor ThisDay har kontor.
Nogle timer senere eksploderede endnu en bombe i en anden del af Kaduna, hvor tre mennesker er kommet til skade, oplyser myndighederne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu