Bombe sårer syv under Khawaja-demonstration

10. april 2012 16:50 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Bombe sårer syv under Khawaja-demonstration
Billede mangler

Situationen omkring den sultestrejkende menneskerettighedsaktivist, Abdulhadi al-Khawaja, tager til.
I går blev syv politimænd såret, da en hjemmelavet bombe gik af under en demonstration for Abdulhadi al-Khawaja lidt uden for Bahrains hovedstad, Manama. Demonstranterne kastede først brandbomber efter betjentene, så de måtte søge ly i en gade lidt væk fra demonstrationen. Her blev den store bombe så udløst, hvilket sårede de syv betjente – tre af dem alvorligt, skriver IOL.
En talsmand for Bahrains regering siger, at angrebet betegnes som terror.
Demonstrationen var en reaktion på, at Bahrain nægtede at løslade Abdulhadi al-Khawaja, der har sultestrejket i næsten 60 dage.
I løbet af de seneste dage er det ikke kun Danmark, der har lagt maksimalt pres på Bahrain, for at få ham løsladt og udleveret. Også USA og FN har fordømt fængslingen og appelleret til at få ham løsladt.
Abdulhadi al-Khawaja blev sidste år idømt livsvarigt fængsel for at kritisere styret og landets konge.
Kilde: IOL

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu