Bombetrussel flytter Thorning-tale

1. maj 2012 14:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Bombetrussel flytter Thorning-tale
Billede mangler

Helle Thorning-Schmidts 1. maj-tale i Odense er flyttet fra Flakhaven til Eventyrhaven efter fund af en taske.
Kort tid før statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skulle have holdt tale ved et 1. maj-arrangement i Odense blev hele seancen flyttet af politiet, skriver fyens.dk.
Der blev ifølge avisens oplysninger kort forinden fundet en taske med ukendt indhold i en skraldespand, og det er grunden til, at arrangementet blev flyttet fra Flakhaven til Eventyrhaven.
Politiet oplyser til Newspaq, at Flakhaven er blevet ryttet for mennesker og bytrafikken er lagt om, så politiet kan undersøge indholdet af tasken. Det vides ikke, hvor lang tid det vil tage.
Helle Thorning Schmidt begyndte sin talerække i Aarhus tirsdag morgen, hvorefter hun fortsatte til først Vejle, så Kolding og altså her ved middagstid Odense.
Hun slutter dagen af med at holde tale i Fælledparken i København klokken 15.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu