Bombetrussel mod Bilka i Holstebro

27. februar 2013 20:31 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Bombetrussel mod Bilka i Holstebro
Billede mangler

Bilka i Holstebro er onsdag aften blevet udsat for en bombetrussel, skriver Dagbladet Holstebro på sin hjemmeside.

 

Et stort område ved varehuset er spærret af, og kunder og tilskuere føres væk i en radius af omkring 400 meter.

Dagbladet har talt med en ansat, der fortæller, at kunderne over lydanlægget fik besked på at forlade forretningen.

Dernæst var det personalets tur. De skulle opgive personoplysninger, inden de blev ført over til nabobutikken Elgiganten, hvor de opholder sig nu.

Flere Bilka-kunder befinder sig også i Elgiganten, mens andre af varehusets kunder nåede at køre væk, inden politiet fik afspærret området.

Politiet har været inde i Bilka-butikken, men venter nu på bombeeksperter fra Aarhus.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu