Bombetrussel tvinger fly til nødlanding

11. april 2012 12:17 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Bombetrussel tvinger fly til nødlanding
Billede mangler

149 passagerer og besætningen på et fly fra Korean Air, fik sig i nat en noget ubehagelig oplevelse på ruten mellem Vancouver i Canada og Sydkoreas hovedstad, Seoul.
Ifølge en talsmand fra Korean Air, kom truslen kort efter flyet var lettet.
“25 minutter efter flyet var lettet, fik vores amerikanske callcenter indtelefoneret en bombetrussel mod flyet. Efter vi havde diskuteret sagen med de relevante afdelinger, valgte vi at vende flyet,” siger hun til Montreal Gazette.
Nødlandingen skete i militærlufthavnen Comox på Vancouver Island.
Alle passagerer blev tilset efter landingen, men ifølge en talskvinde fra lufthavnen, var ingen kommet til skade.
Det vides ikke, hvem der har fremsat truslen. Optagelserne af truslen er nu videregivet til politiet, der efterforsker sagen.
En anden bombetrussel mod samme fly blev indtelefoneret mod samme fly mandag. Den forsinkede flyets afgang fra Korea med nogle få timer imens flyet blev gennemsøgt.
Kilde: CBC

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu