Borgerkrig truer i Libyen

5. januar 2012 09:53 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Borgerkrig truer i Libyen
Billede mangler

Rivaliserende militser har så svært ved at holde freden, at Libyen nu er på randen af borgerkrig.
Sådan lyder advarslen fra overgangsrådet.
Situationen efter Moammar Gaddafis regimes fald har været præget af interne opgør, og nu frygter landets overgangsråd, at Libyen kan ende i borgerkrig, hvis ikke volden stopper.
Det skriver Washington Post.
Det er formand for overgangsrådet, Mustafa Abdel Jalil, der kommer med udmeldingen, oven på en blodig tirsdag, hvor fire blev dræbt i hovedstaden Tripoli.
Problemet er bl.a., at militsledere i landet ikke vil overdrage deres våben og lade overgangsrådet regere. De vil i stedet selv have magten.
“Vi står nu mellem to bitre valg. Enten bekæmper vi volden og udsætter libyerne for en militær konfrontation, eller også deler vi os, og så kommer der borgerkrig,” siger Jalil ifølge avisen.Kilde: Washington Post

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu