Børnehave glemte tre-årig dreng i skov

13. september 2012 06:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Børnehave glemte tre-årig dreng i skov
Billede mangler

Børnehuset Klatretræet på Frederiksberg glemte mandag en tre-årig dreng i Rude Skov i Birkerød – bus kørte hjem uden drengen.
 
Ifølge eb.dk blev drengen først genforenet med sin mor efter to timer. Børnehaven Klatretræet var kørt ud til naturskolen ved den gamle skovløberbolig Grevemosehus i Rude Skov.
 
I børnehavens minibus var to pædagoger og otte børn. Men da bussen kørte hjem igen manglede der en selvom børnene var blevet talt umiddelbart før hjemturen. Kun i et kort øjeblik havde den ene af pædagogerne været i gang med at sætte vand om i bussens bagagerum – imens børnene gik ind i bussen.
 
– I det moment er der angiveligt et af børnene, som går ud af rækken og ikke ind i bussen, siger Inger Andersen, børne- og ungedirektør i Frederiksberg Kommune til ekstrabladet.dk.
 
En naturvejleder i området ser den tre-årige dreng 15 minutter efter minibussen er kørt. Drengen bliver afleveret til en anden børnehave – ligeledes fra Frederiksberg – der også er på besøg i skoven. Og selvom han ikke hørte til der, blev der taget kærligt om ham.
 
Da minibussen kommer tilbage til Børnehaven Klatretræet, går det op for pædagogerne, at der mangler et barn. De får vished for, at han er sammen med den anden børnehave og skynder sig ud for at hente ham i bussen igen hvorefter han bliver genforenet med sin mor, der dog ifølge eb.dks oplysninger måtte have flere timers psykologhjælp efter oplevelsen. 
 Hvordan ville du tackle nyheden om, at dit barn var blevet glemt i en skov?

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu