Borring: Vi viser, hvor vi hører til

28. marts 2013 21:32 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Borring: Vi viser, hvor vi hører til
Billede mangler

Man har haft mere end en enkelt påskesnaps i blodet, hvis man har ladet sig ophidse synderligt adf spillet i torsdagens nullert mellem OB og Randers FC. Alligevel var gæsterne tilfredse efter det uafgjorte resultat.

 

Langt hen ad vejen var Randers det bedste hold, og det beviser en vigtig pointe. Nemlig dén, at kronjyderne hører til, hvor de ligger i tabellen. I den absolutte top. 

– Vi har vist, at vi hører til, hvor vi ligger i tabellen. Det gør vi, når vi spiller lige op med OB her i Odense, sagde offensivspilleren Jonas Borring efter kampen til TV 3 Sport.

Randers FC fastholder andenpladsen bag suveræne FC København, og det gør de med en præstation, der i Borrings øjne var godkendt. 

– Jeg er nogenlunde tilfreds med ét point. Vi spiller udmærket på en svær bane. Selvfølgelig er jeg ærgerlig over, vi ikke får tre point, men det her er ok, lød det fra spilleren, der fik chancen fra start, da Randers-topscorer Ronnie Schwartz sad ude med karantæne. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu