Bortført tv-vært er henrettet

4. august 2012 13:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Bortført tv-vært er henrettet
Billede mangler

Den syriske tv-vært Mohammed al-Saeed, der blev bortført fra sit hjem i Damaskus midt i juli, er blevet henrettet. Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder lørdag.
– Tv-værten, der er en kendt person på stats-tv, er blevet henrettet, og Al-Nursa-fronten har påtaget sig ansvaret for drabet, oplyser observatoriets leder, Rami Abdel Rahman.
Al-Nursa, der er en mindre kendt militant islamistisk gruppe, hævder i en erklæring fredag, at gruppen står bag bortførelsen og henrettelsen af Saeed.
– Heltene fra det vestlige Ghouta (i Damaskus-provinsen) har fængslet shibih (pro-regime-militsen)-værten 19. juli. Han blev dræbt efter at være blevet afhørt, siger Al-Nusra.
Teksten er lagt ud på nettet i et forum, der bærer al-Qaedas flag, og Al-Nusras erklæring består også af et foto af en skræmt udseende Saeed, siddende med ryggen mod muren et ukendt sted.
– Måtte dette være en lærestreg for alle dem, der støtter regimet, hedder det.
Tv-direktør Maan Saleh siger, at der ikke er noget bevis for, at Saeed er blevet dræbt.
I sidste måned udsendte den internationale medievagthund, Journalister uden Grænser, en erklæring om Saeeds bortførelse, hvori bortførerne blev indtrængende opfordret til at slippe ham løs.
– Nyhedsmedier og journalister – både professionelle og borgerjournalister – må ikke være mål for nogen af parterne i en krig eller en borgerkrig, hed det videre i erklæringen fra Journalister uden Grænser.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu