Brand i institution i De Gamles By

20. april 2013 01:23 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Brand i institution i De Gamles By
Billede mangler

Natten til lørdag arbejder Københavns Brandvæsen på at få slukket branden i en integreret institution i De Gamles By på Nørrebro i København. Anmeldelsen kom fredag klokken 23.55, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Olesen.

 

»Det er tagkonstruktionen, der er ild, og brandvæsenet er der ude. Men det er stadig for tidligt at sige, om bygningen brænder ned eller ej,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau og understreger, at der ikke er risiko for, at branden spreder sig.

Bygningen, der er ild i, er ifølge politiet en integreret børne- og ungdomsinstitution.

»Den er tom, så der er heldigvis ingen, der er kommet til skade,« siger Henrik Olesen.

Brandårsagen kendes endnu ikke.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu