Brandalarm sendte brandvæsnet til Fredensborg Slot

21. april 2017 07:37 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Regentparret flyttede selv til slottet 18. april. Få dage senere fik de besøg af Nordsjællands Brandvæsen.

Brandalarm sendte brandvæsnet til Fredensborg Slot
Fredensborg Slot fik natten til fredag besøg af Nordsjællands Brandvæsen. Foto: Nils Meilvang/Scanpix

Nordsjællands Brandvæsen blev natten til fredag sendt til Fredensborg Slot i Nordsjælland efter en melding om brand i en skorsten. Det skriver flere medier, herunder TV2 Lorry.

Ifølge TV-stationen gik alarmen 01.38, hvorefter brandvæsnet rykkede ud. 

– Vi fik en anmeldelse om en skorstensbrand. Der havde været tændt op i en pejs i løbet af dagen, det gjorde skorstenen meget varm, og der var meldinger om at der kom gløder fra skorstenen, oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi Martin Bakke til TV2 Lorry.

Politiet rykkede ikke selv ud med patruljer, det var kun brandvæsnet, der kørte afsted. Ekstra Bladet havde en mand på stedet, var der flere brandbiler på stedet, såvel som den Den Kongelige Livgarde, der bevogter slottet.

Ifølge Kongehuset.dk flyttede regentparret ind på Fredensborg Slot 18. april. Newsbreak.dk vil prøve at få en kommentar fra Kongehuset. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu