Brande i hovedstaden under kontrol

1. februar 2012 07:26 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Brande i hovedstaden under kontrol
Billede mangler

Københavns Brandvæsen har fået kontrol over den brand, som i går raserede en beboelsesejendom på Valbygårdsvej 50 og 52 i Valby.
Men slukningsarbejdet vil formentlig fortsætte hele dagen i dag, fortæller indsatsleder Magnus Mattisson.
“Vi har stoppet branden i at sprede sig til flere bygninger, men vi har stadigvæk problemer med, at branden bevæger sig nedad i bygningen,” siger han.
200 mennesker blev i går evakueret fra deres hjem. Mange af opgangene har store og omfattende brand og vandskader.
Men det var ikke den eneste brand, som rasede i nat.
En kvinde er i livsfare, efter en brand ved Hotel Bel Air på Løgtegårdsvej på Amager. To værelser i et kollegie er fuldstændig udbrændt, mens fire værelser er ubeboelige.
Kvinden er i fare på grund af røgforgiftning – ikke brandsår.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu