Brandvæsen: Frostvejr gjorde hotelbrand svær

8. februar 2012 22:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Brandvæsen: Frostvejr gjorde hotelbrand svær
Billede mangler

Langt størstedelen af det 200 år gamle Hotel Sønderhav er ødelagt efter en kraftige brand.
Det konstaterer Aabenraa Brand & Redning, der var de første på stedet efter alarmen indløb klokken 17.31.
“Der er øjensynlig sket en eksplosions-agtig brand i den østlige del af hotellet, så da brandvæsnet ankommer kort tid efter, er hele hotellet omspændt af flammer. Ilden er gået gennem taget, og det brænder meget kraftigt over hele bygningen,” siger beredskabschef Preben Christensen til Newspaq.
Branden er så stor, at der udover brandvæsenset egne to udrykninger bliver indkaldt assistance fra tre andre brandvæsner og beredskabscentret i Haderslev.
“Det er meget vanskeligt, for selvom hotellet ligger ud til fjorden, er det meget knapt med vandforsyningen her i frostvejret. Og der skulle store mængder vand til. Vores egne vandtankvogne kunne standse ildebranden, men flugten kunne vi ikke klare selv,” forklarer beredskabschefen.
Han melder, at der er styr på branden nu, hvor man er ved at fjerne bygningsdele, så man kan slukke de sidste ildlommer.
“Men der er styr på branden, kan man sige, i og med bygningen er udbrændt,” konstaterer Preben Christensen.
Hotelbygningerne var 200 år gamle, og den var kendt som en smuk bygning.
“Der er næppe ret meget tilbage af den fløj, hvor der var restauration og værelser. Der er desværre kun en ruin tilbage. Der er ikke noget, der kan genbruges, der er en teresse hvor man kan sidde og kigge ud over fjorden, men det hjælper jo ikke meget, når der ikke er noget hotel tilbage,” lyder det fra beredskabschefen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu