Breivik er psykotisk men kan ende i fængsel

7. marts 2012 13:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Breivik er psykotisk men kan ende i fængsel
Billede mangler

Anders Behring Breivik er psykotisk og utilregnelig. Derfor er han ikke egnet til fængsel.
Alligevel har anklagerne i deres tiltale valgt at udtrykke et forbehold for, at de kan komme til at procedere på, at massemorderen skal straffes med fængsel eller tidsbestemt forvaring, som sagen skrider frem.
Angiveligt har anklagerne visse beviser, der kan gøre en forskel i måden Breivik straffes på.
“Der kan ske ting under bevisføringen, der kan ændre vores opfattelse af, at vilkårene for straf ikke er tilstede,” sagde statsadvokat Inga Bejer Engh på et pressemøde for kort tid siden.
Sikkert er det, at Breivik nu er tiltalt for både terror og drab under særligt skærpende omstændigheder.
Terrorparagraffen beror på, at Breivik med sine handlinger forsøgte at skabe rædsel i den norske befolkning.
Anklageskriftet er netop blevet offentliggjort. Man har opdelt skriftet i to punkter efter hændelserne på henholdsvis Utøya og i Oslo.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu