Breivik græder under filmvisning i retten

16. april 2012 14:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Breivik græder under filmvisning i retten
Billede mangler

For første gang nogensinde har verden fået et glimt af en følelsesladet Anders Behring Breivik.
Det sker mens retten i Oslo viser den film, som Breivik selv har lavet for at vise truslen fra Islam.
Anders Behring Breivik var tydeligt rørt, da filmen blev vist, og flere gange undervejs måtte han tørre sine øjne.
Alligevel holdt han blikket på storskærmen i retslokale 250.
I filmen redegør Breivik for sin overbevisning og ideologi. Men billeder af lyshårede kvinder, der er blevet udsat for vold, tegner han et klart billede af islam og indvandring som en trussel mod den vestlige verden.
Og med pompøs underlægningsmusik og billeder af riddere og korsfarere skriver Anders Behring Breiviks sig ind i fortællingen som civilisationens forkæmper og helt.
Breivik lavede filmen i Windows Movie Maker. Med 90 billeder downloaded fra internettet, redigering i Photoshop og med underlægnignsmusik fra et online rollespil.
Filmen, der varer 12 minutter og 22 sekunder, blev vist i sin fulde længde, og efterfølgende blev retten hævet til en frokostpause, der varer til klokken et.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu