Breivik taler om sit massemord i dag

16. april 2012 08:11 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Breivik taler om sit massemord i dag
Billede mangler

Hvorfor tog Anders Behring Breivik livet af 77 mennesker på Utøya og i det centrale Oslo?
Gennem sin advokat og i det manifest, som han sendte til 1.003 email-adresser inden drabene, har han tidligere fortalt, at det var for at dræbe mennesker, der fremmer udviklingen af det multikulturelle Norge.
Men i dag ventes den 33-årige massemorder for første gang at forklare sig med sine egne ord fra sin egen mund, når ti ugers retsmøder begynder ved byretten i Oslo.
“Vi regner med, at Anders Behring Breivik i løbet af dagen begynder at forklare, hvorfor han skød alle de unge mennesker på Utøya og detonerede en bombe i regeringskvarteret i Oslo,” siger journalist Lise Marit Kalstad fra avisen Vårt Land Newspaq.
Hun er en af de hundredvis af journalister, som følger sagen om den største forbrydelse i Norges historie.
En ny retspsykiatrisk rapport konkluderer – modsat den første rapport i november – at Anders Breivik er såkaldt ‘tilregnelig’ og ikke lider af vrangforestillinger på trods af, at han ser sig selv som en nutidig tempelridder, der bekæmper en demografisk muslimsk invasion. Det betyder, at han kan få op til 21 års fængsel.
Klokken ni vil Anders Behring Breivik blive bedt om at rejse sig fra anklagebænken for den dommer, hvis autoritet han ikke anerkender. Dommeren præsenterer sagen, medlemmerne af retten og de forskellige advokater, inden han læser det 18 sider lange anklageskrift højt.
I Danmark bliver retssagen fulgt tæt af Dansk Socialdemokratisk Ungdom, hvis søster-organisationen i Norge, Arbejderpartiet, var målet for angrebet på Utøya, hvor Brevik skød og dræbte 69 unge mennesker.
“Det er en tragedie, der har påvirket os allesammen. Mange af os kender nogle, der blev såret, og nogle kender endda mennesker, der blev dræbt deroppe. Derfor påvirker det os utrolig meget. Og vi glæder os til at få sat et punktum med en dom, så vi kan komme videre med vores liv,” siger formand for DSU Peter Hummelgaard Thomsen Newspaq.
Breiviks angreb fandt sted d. 22. juli sidste år.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu