Breivik vil skrive bøger og læse videre

7. juli 2012 13:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Breivik vil skrive bøger og læse videre
Billede mangler

Den 33-årige terrortiltalte Anders Behring Breivik siger til sine forsvarere, at han vil studere statsvidenskab og skrive bøger i fængslet, skriver avisen VG.
Efter retssagen har han brugt megen tid på at gennemgå og svare på breve, og han har sagt, at han vil studere statsvidenskab. Han har også planer om at skrive flere bøger, siger Breiviks forsvarer Tord Jordet til VG.
Forsvareren siger, at der ikke er besluttet noget om en eventuel start på et studie.
Breivik har anslået, at han har fået mellem 500 og 600 breve siden terrorangrebene.
– Han siger, at han har fået breve fra over 25 nationer, siger forsvareren.
En fjerdedel af brevene er fra Norge, mens resten hovedsageligt er fra Tyskland, Sverige, Storbritannien og Rusland.
Ila-fængslet, hvor Breivik sidder, har etableret særlige sikkerhedsforanstaltninger omkring Breivik og kontrollerer derfor al hans post.
Den 24. august afsiges dommen over Breivik, som dræbte 77 mennesker og sårede flere i Oslo og på Utøya den 22. juli sidste år.
Forsvareren siger, at hans klient vil anke, uanset om han bliver dømt utilregnelig.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu