Breivik ville dræbe tidligere statsminister

20. februar 2012 09:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Breivik ville dræbe tidligere statsminister
Billede mangler

Under en politiafhøring har norske Anders Breivik skrevet en liste til norsk politi med de 30 potentielle terrormål, som han efter eget udsagn planlagde at ramme enten med skydevåben eller bomber. Det skriver den norske avis VG.
Som bekendt nåede han dog kun to.
“Han har i hvert fald i sit eget hoved haft tanker om at ramme forskellige andre mål,” siger politiadvokat Pål-Fredrik Kraby til norske VG og fortsætter.
“Vi har ingen beviser for, at han er gået videre med planerne, ud over at der blev fundet bombematerialer på Vålstua gård (Breiviks hjem, red.)”, siger han til avisen.
Breivik har efter massakren på øen Utøya 70 liv på samvittigheden, og der var eftersigende også 12 andre kendte nordmænd i hans søgelys. Han opererede nemlig med en såkaldt “dødsliste” over dem, han anså som landsforrædere.
Den tidligere norske statsminister, socialdemokraten Gro Harlem Brundtland, er et af de prominente navne på Breiviks dødsliste, selvom hun ifølge Breivik ikke er en forræder nu, men har en historisk betydning, der gør, at hun altid vil være på sådan en liste.
Kilde: VG
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu