Breschel: Jeg er ikke tilfreds

31. marts 2013 18:09 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Breschel: Jeg er ikke tilfreds
Billede mangler

Det så længe ud til, at Matti Breschel kunne levere et godt resultat i Flandern Rundt. Den danske holdkaptajn sad lige hvor han skulle fremme i feltet. Men med 18 kilometer til mål gik det galt.

Fabian Cancallara angreb, og Peter Sagan gik med. Matti Breschel havde ikke kræfterne, og kunne ikke sidde med de forreste.

– Selvfølgelig er jeg ikke tilfreds med resultatet, men det var, hvad

benene rakte til i dag. Nu må vi kigge fremad efter Scheldeprijs og

næste weekends store mål, Paris-Roubaix, hvor vi forhåbentligt får et

bedre resultat med os hjem, siger Matti Breschel ifølge holdets webside.

Team Saxo-Tinkoff havde Michael Mørkøv i udbrud undervejs, ligesom Anders Lund forsøgte at komme med. Alt sammen var det for at hjælpe Matti Breschel.

– Holdet støttede mig hele vejen til finalen, som vi havde planlagt, og derfor kan jeg kun være tilfreds med opbakningen. Desværre kunne jeg mærke på den sidste opstigning af Kwaremont, at der manglede power i benene til at kunne følge med Sagan, da han rykkede efter Fabian, og på Paterberg var der slet og ret udsolgt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu