Briter overvejer at skære i minimumsløn

3. april 2013 17:03 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Briter overvejer at skære i minimumsløn
Billede mangler

Det skal kunne betale sig at skabe arbejdspladser i Storbritannien. Med det mantra som skjold forsøger den britiske regering nu at kæmpe sig igennem med en plan, der i britiske medier bliver beskrevet som de største nedskæringer i velfærdsstaten til dato.

 

Ifølge den britiske avis Financial Times fortalte David Camerons talsmand på et pressemøde i Downing Street tirsdag formiddag, at regeringen i øjeblikket ser positivt på en ny rapport fra den såkaldte Lavtlønskommission.

Rapporten anbefaler, at man enten fastfryser den nuværende minimumsløn på 6,19 pund (54,5 kroner) i timen eller reducerer den. Det vil i givet fald blive første reduktion i minimumslønnen, siden den blev indført i 1999 og ramme millioner af fabriksarbejdere og butiksansatte i Storbritannien.

For den britiske regering handler planen om at gøre det attraktivt for virksomheder at slå sig ned i landet, siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea.

»Det er et led i hele den øvelse om at forbedre konkurrenceevnen, som er i gang i det meste af Europa, og som også er årsagen til, at vi herhjemme taler om at sænke selskabsskatten. Løn er en af de største udgifter for virksomhederne, og derfor er det også et naturligt sted for den britiske regering at tage fat,« siger han.

Løn er også et brandvarmt emne i resten af EU. I forbindelse med hjælpepakker er både Portugal og Grækenland blevet tvunget til at sænke lønningerne, så mindstelønningerne i de to lande ifølge Eurostat faldt med henholdsvis tre og 22 procent i 2012.

Og den tidligere formand for gruppen af Eurolande, Jean-Claude Juncker påpegede i januar måned, at det er essentielt at vedtage en fælles mindsteløn i EU. Dog var hans begrundelse ikke konkurrencehensyn, men at det er nødvendigt for at sikre en social balance i EU og sikre arbejderklassens støtte. USA går imod strømmen

De europæiske strategier står i direkte kontrast til de ambitioner, USAs præsident Barack Obama fremlagde i sin »State of the Union-tale« i februar, hvor han argumenterede for at hæve minimumslønnen til 9 dollar (52 kroner) for at skabe en stærkere middelklasse og øge forbruget.

Ifølge Henrik Drusebjerg behøver det dog ikke nødvendigvis at betyde, at den amerikanske præsident er i færd med at svække landets konkurrenceevne i den globale økonomi.

»Man kan ikke sammenligne USA med Europa direkte, fordi der er en masse faktorer, der er forskellige, blandt andet skatter og sociale ydelser. I USA har arbejdstagere også f.eks. under krisen vist sig langt mere omstillingsparate end i Europa i forhold til at være fleksible og gå markant ned i løn i en periode,« siger han.

Den britiske regerings nye udmeldinger ser ud til at være en del af en længerevarende strategi om at bearbejde holdningen til minimumsløn i befolkningen.I januar påpegede beskæftigelsesminister Jo Swinson, at minimumslønnen nu på det højeste niveau i forhold til den gennemsnitlige løn nogensinde, og at der derfor var brug for »forsigtighed«.

Den betragtning deles dog ikke af oppositionspartiet Labour, der er imod at sænke minimumslønnen i en tid, hvor de rigeste har fået skattelettelser, og forslaget forventes naturligt nok også at få en kølig modtagelse hos fagbevægelsen.

Fagbevægelsen har ifølge Financial Times gennem længere tid ført kampagner for at presse arbejdsgiverne til et betale en »leveløn« på 7,45 pund (65,5 kroner) i timen og 8,55 pund (75 kroner) i timen i London, hvor leveomkostningerne er højere.

Niveauet for minimumslønningerne bliver typisk fastsat hvert forår, og bliver indført i september.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu