Brødre fra Aarhus tiltales i sag om terror

18. februar 2013 15:33 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Brødre fra Aarhus tiltales i sag om terror
Billede mangler

To brødre fra Aarhus bliver tiltalt for terrorfinansiering og træning til terror, oplyser Rigsadvokaten mandag.

 

»Anklagemyndigheden tiltaler de to brødre for i fællesskab at have arrangeret og finansieret den ældste brors ophold i en somalisk træningslejr, der er kontrolleret af terrororganisationen al-Shabaab,« forklarer statsadvokat Jens Røn, Rigsadvokaten.

Sagen mod de to brødre på henholdsvis 19 og 24 år vil blive behandlet ved Retten i Aarhus.

Ifølge anklageskriftet opholdt den 24-årige bror sig i nogle måneder frem til marts 2012 i en træningslejr tæt ved Somalias hovedstad Mogadishu, hvor han modtog træning, instruktion eller anden oplæring til at begå terrorhandlinger.

Den 19-årige lillebror er tiltalt for at have ydet bistand til storebroderens træningsophold.

Begge brødre er tiltalt for at yde økonomisk støtte til terrororganisationen al-Shabaab.

Ifølge anklagemyndigheden forventes det, at straffesagen indledes 11. marts i år.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu