Broer, veje og kloakker for 340 milliarder

2. april 2013 05:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Broer, veje og kloakker for 340 milliarder
100 millioner kroner som danskerne har optjent som feriepenge er stadig ikke hentet. Foto: Colourbox.

340 milliarder kroner vil det offentlige investere i infrastruktur i løbet af de næste 10 år, skriver Børsen.

 

Dermed står Danmark foran en af de største og mest ambitiøse fornyelser af infrastrukturen i årtier.

Avisen har lavet en opgørelse over antallet af besluttede milliardinvesteringer i ny infrastruktur på baggrund af tal fra Transportministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Dansk Byggeri.

»Vi investerer meget, og i lyset af den aktuelle konjunktursituation er det godt,« siger Birgitte Sloth, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

Det vil ifølge Dansk Byggeri fastholde 40.000 job i byggeriet og følgeindustrier.

Tidligere overvismand Claus Vastrup fremhæver den netop indgåede trafikaftale til 10 milliarder kroner med penge til blandt andet en Storstrømsbro og en ny motorvej mellem Herning og Holstebro.

»Udbygningerne af motorvejsnettet er samfundsøkonomisk meget rentable, fordi det forbedrer trafikafviklingen. Man får dermed et meget stort udbytte af investeringerne. Derfor er der fornuft i denne trafikplan, siger han til Børsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu