Brøler om betalingsring på statsministerens pressemøde: Helle Thorning siger undskyld til TV 2

7. februar 2012 15:53 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Brøler om betalingsring på statsministerens pressemøde: Helle Thorning siger undskyld til TV 2
Billede mangler

Helle Thorning-Schmidt har nu indrømmet, at hun tog fejl i ordstriden med TV 2’s politiske redaktør Anders Langballe. Det skriver tv2.dk.
 
Helle holdt ellers hårdt på sit, da Langballe på pressemødet tidligere i dag spurgte, om overskuddet på betalingsringen ville være cirka to milliarder kroner om året. Hun påstod, at det ikke var det, der stod i regeringsgrundlaget.
 
Ifølge statsministeren stod der “højest” to milliarder og ikke “cirka”. Og den detalje er vigtig, eftersom overskuddet fra betalingsringen er grunden til, at lovforslaget er blevet trukket i langdrag.
“Jeg synes, du skal læse regeringsgrundlaget,” irettesatte statsministeren TV 2-redaktøren.
 
Men det viste sig, at det snarere var Thorning selv, der burde læse på lektien. Langballe havde nemlig ret – og nu siger Thorning undskyld til TV 2.
“Jeg må bare erkende, at jeres politiske redaktør kender regeringsgrundlaget bedre, end jeg gør, lige på det her punkt,” indrømmer Thorning.
Kilde: tv2.dk
 
 
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu