Brøndby-bestyrelse vil se pengene først

28. februar 2013 19:42 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Brøndby-bestyrelse vil se pengene først
Billede mangler

På det, der kunne være blevet en dramatisk aften, endte det efter blot et par timer med, at bestyrelsen skiltes efter at have aftalt, at Brøndby arbejder videre med den aktieemission, der har været planlagt siden december, og som nu forventes gennemført til april.

 

Dermed tyder intet på, at advokat Jeppe Stokholm, der forleden stod frem her i BT og fortalte om sine planer om at skaffe investorer til klubben, hvis de til gengæld fik lov at indsætte en helt ny bestyrelse og direktion, får held med sit forehavende.

Det var ifølge sporten.dks oplysninger Benny Winther og hans datter, Brøndbys advokat Marlene Winther Plas, der informerede bestyrelsen om deres kendskab til Jeppe Stokholms projekt, der siden af en enig bestyrelse blev sendt til hjørne. Først hvis Jeppe Stokholm kan fremvise konkrete investorer og egentlige beløb, vil bestyrelsen gå videre med advokaten og hans planer.

Som sporten.dk har beskrevet i ugens løb, havde projektet ellers opbakning af tidligere spillere som Daniel Agger, Thomas Kahlenberg, Johan Elmander og Per Nielsen, selvom opbakningen fra sidstnævnte efter pres fra hans nuværende klub, Hvidovre, er blevet minimeret. Desuden har projektet opbakning fra flere tunge erhvervsfolk, herunder tidligere SAS- og ISS-direktør Jørgen Lindegaard.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu