Brøndby Kommune anker nej til gymnasie-køb

25. januar 2013 19:10 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Brøndby Kommune anker nej til gymnasie-køb
Billede mangler

Statsforvaltningen har afvist Brøndby Kommunes ønske om at købe Brøndby Gymnasium af Brøndby IF. Kommunen har besluttet at anke.

 

– Sammenfattende er det statsforvaltningens opfattelse, at der ikke er oplyst kommunale formål med den påtænkte ejendomserhvervelse, der har en sådan klarhed og aktualitet, at det kan begrunde kommunens køb af ejendommen. Det vil derfor ikke være lovligt, at Brøndby Kommune køber den del af Brøndby Stadion, der udlejes til Brøndby Gymnasium.

Kommunen har valgt at anke Statsforvaltningens beslutning til Indenrigsministeriet.

– Den begrundelse undrer mig meget, da det jo netop er

vores intention at bruge lokalerne til kommunale aktiviteter – blandt

andet som klubhus til vores voksende amatørafdeling. En løsning, der i

øvrigt er meget billigere for kommunen, end hvis vi skal ud og bygge

ny, siger borgmester Ib Terp i en pressemeddelelse.

– Det kan da godt være, at det ser ud som kommunal støtte til en trængt fodboldklub – men i virkeligheden er der tale om en såkaldt ”win-win-situation”, fordi begge parter reelt vinder på aftalen. Vi får tiltrængt plads til vores mange unge idrætsudøvere, og BIF A/S får en tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning.

I første omgang ønsker kommunen at få oplyst, om det er lovligt for en offentlig myndighed at træffe en mundtlig afgørelse med positivt/ begunstigende indhold, som en Kommunalbestyrelse herefter agerer i tillid til – for efterfølgende at ændre holdning, når samme offentlige myndighed bliver bedt om at bekræfte dette skriftligt. I anden omgang ønsker de dommen omstødt.Afgørelsen efterlader Brøndby IF  – og ikke mindst kreditoren Nordea – uden de formentlig 10 til 20 millioner kroner, som lokalerne på Brøndby Stadion kunne have indbragt.   

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu