Brøndby går glip af millioner

5. marts 2013 17:01 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Brøndby går glip af millioner
Billede mangler

Brøndby har endnu engang haft en miserabel uge. Først nederlag i sæsonpremieren i søndags, så kom der et helt igennem forfærdeligt årsregnskab mandag med et minus på 267 millioner, og på næste søndag, når der skal uddeles TV-penge, er klubben – uanset udfaldet i udekampen mod AGF samme dag – stadig at finde under nedrykningsstregen.

Puljen, der uddeles tre gange om året, ved henholdsvis 11., 22. og 33. spillerunde udgør i alt 130 millioner kroner, hvilket betyder, at det er knap 43 millioner, der i alt udbetales i næste weekend.

Men de mange penge kommer ikke til at kaste glans over Brøndbys slunkne pengekasse, således fik klubben ved sidste udbetaling blot 429.000 kroner, hvorimod rækkens nummer et, rivalerne fra FC København, kunne sætte 9.4 millioner kroner ind på kontoen.

Den fordeling ser nu ud til at gentage sig igen, medmindre Brøndby på søndag kan besejre AGF på NRGI Oark, hvilket klubben dog ikke har gjort siden 13. april 2006, hvor de vandt 1-0 på et mål af Martin Ericsson.

Sidst TV-pengene blev fordelt, blev de 43 millioner udbetalt således; (i parentes holdet, der pt. indtager placeringen)

1.-pladsen – 9,4 millioner kroner FC København (FCK) 

2.-pladsen – 7,3 millioner kroner Aab    (FCN) 

3.-pladsen – 5,6 millioner kroner FC Nordsjælland    (Randers) 

4.-pladsen – 4,2 millioner kroner AGF    (AaB)*

5.-pladsen – 3,9 millioner kroner Randers FC (OB)*

6.-pladsen – 3,2 millioner kroner OB (AGF)

7.-pladsen – 2,6 millioner kroner Sønderjyske  (FCM)

8.-pladsen – 2,1 millioner kroner AC Horsens (Horsens)

9.-pladsen – 1,7 millioner kroner FC Midtjylland (Esbjerg)

10.-pladsen – 1,3 millioner kroner Silkeborg (Sønderjyske)

11.-pladsen – 1,07 millioner kroner Esbjerg (Silkeborg) 

12.-pladsen – 429.000 kroner Brøndby (Brøndby)

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu